På hele Skiveegnen lever kulturen. Der findes et stærkt og godt musikmiljø med mange muligheder, men det stopper ikke her. Kulturlivet spirer og gror gennem kreative miljøer, stedbunde kvaliteter og rigtig mange mennesker, som vil. Kultur er noget indbyggerne tager aktiv del i og sætter sit eget præg på.

Kunst kan opleves på en række lokale gallerier, Skive Kunstmuseum og udendørs i det offentlige rum – blandt andet i skulpturlandsby Selde, hvor der laves eksperimenterede skulpturforsøg i et unikt samarbejde mellem byens indbyggere, kunstnere og kommunen.

For historieinteresserede byder egnen på spændende museumsoplevelser og masser af aktiviteter. Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem er åbent for besøgende, og danner ramme om den årlige Jenlefest, og Danmarks ældste middelalderborg, Spøttrup borg, gøres hver sommer levende til en række kulturevents.

Publiceret 17-07-2017