Rasmus, Frederik, Steffen og Kim udgør tilsammen Rasmus Trinderup med band. De har i år vundet Skive Band Battle, og er et af de mange upcoming bands, der er vokset ud af musikmiljøet i Skive. Et miljø, de beskriver som godt og stærkt, ikke mindst for unge musikere.

- Når man er ung i Skive, så har man gode muligheder for at spille musik. Der er mange steder, man kan gøre det, og mange mennesker, man kan spille med, fortæller Frederik, der sammen med Rasmus underviser på Ungdomsskolen.

- Der er virkelig mange muligheder for unge. På Ungdomsskolen, har vi åben scene arrangementer og boot camps. KULT'en er et sted man kan mødes om musikken – her er øvelokaler og koncerter. Og så har vi også bare en skide god musikskole, hvor man kan starte på et instrument rigtig tidligt, og der er dygtige undervisere som ved, hvordan man skal tage hånd om børn, og lære dem og spille musik, supplerer Rasmus.

Publiceret 28-02-2017