Står du over for at skulle bygge nyt kontor i Skive Kommune eller udvide fabrikken med en ny lagerhal, og har du brug for hurtigt at få grønt lys til byggeriet, kan du se frem til at skulle samarbejde med en af landets bedste kommuner på byggesagsområdet.

I Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima 2016, som bygger på svar fra 7.300 virksomheder over hele landet, kom vi ind på en suveræn 1. plads i kategorien ”Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager”. Undersøgelsen følger i kølvandet på en analyse fra tidligere på året, hvor Dansk Byggeri kårede Skive som den hurtigste kommune til byggesagsbehandling i Midt- og Vestjylland. Det tager i gennemsnit 6 dage netto at behandle en byggesag i Skive Kommune.

Skal du i gang med at bygge, stiller lovgivningen en række forskellige krav afhængig af hvad og hvor, der skal bygges. Som udgangspunkt kræver det meste byggeri en eller anden form for kommunal byggesagsbehandling inden byggeriet påbegyndes. Du kan finde en række informationer og udfylde nødvendige ansøgninger i boksen herunder.

Erhvervsbyggeri

Læs mere om retningslinier og ansøgninger i Skive Kommune

Info om erhvervsbyggeri

Publiceret 24-04-2017