Det summer om sommeren i Skive midtby. Skive Handel, Skive Jazzklub, Muse®um, Skive Theater og omegnskreds, Skive Bibliotek, Skive Idrætssamvirke og Skive Kommune har slået sig sammen om at gøre midtbyen sjov og livlig med ”Sommer i Skive”. Fra juni til september finder 80 forskellige kultur- og idrætsarrangementer sted i byens små gader.

Kunsten er en del af bybilledet i Skive. Allerede når du kører ind i Skive bliver du taget imod af en af de 11 stjerner – Skives 11 rundkørsler - designet af den verdenskendte skibonit, Jacob Jensen. Når du derefter tager på shopping i midtbyens netværk af hyggelige gågader, støder du overalt på små kunstværker, som skaber et unikt udtryk i bymiljøet.

I gågaden er der anlagt et lille vandløb, og der er anlagt springvand på byens ene torv. I vinterperioden bliver Posthustorvet forvandlet til en stor skøjtebane, til stor glæde for både store og små, ung som gammel, mens der om sommeren installeres et grønt bakkelandskab, der giver plads til et pusterum mellem indkøbene.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gratis parkering

Der er betalingsfri parkering i Skive. Mange af de godt 3200 parkeringspladser ligger tæt på gågaden, og det er nemt at komme til og fra parkeringspladserne.

Parkeringspladser i Skive Midtby

Publiceret 30-09-2016